image image image image

Terminus Alfa

image REGLER

Kloden kaldes Ur og Urlandet er det største af de to kontinenter, der findes på kloden, hundredeoghalvtres gange større end det mindre kontinent, Antikkien. Valhel og Suborien er to verdensdele på Urlandets østlige kystland. Valhel strækker sig firetusind kilometer fra De hvide marker i nord til floderne Lobomo og Nefer Nefer Nefer i syd. Her begynder Suborien og strækker sig femtusind kilometer, helt til Flamme ørkenen.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:16:44

Det var historikeren Achimbaud Milon (1086-1192), der opdelte historien i fem epoker; Førlegendarisk tid, Legendarisk tid, Mytologisk tid og Moderne tid. Årstal efterfulgt af betegnelsen fR angiver at årstallet er fra før Rim, det vil sige før det år den hellige Rimsten faldt ned fra himlen. Årstal uden betegnelsen 'fR' angiver et årstal efter Rim.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:16:55

Den førlegendariske tid strækker sig over et ukendt antal æoner, hvor solsystemet blev dannet og verden skabt. Der er ingen kundskabelige kilder, der kan løfte sløret for de hemmeligheder, der ligger bag verdensskabelsen og det er almindelig konsensus at overlade verdensskabelsen til religionerne. Det eneste vi ved om den førlegendariske tid kommer fra tre kilder; Pantakis Glastavler, der er fra den førlegendariske tid, Dragerullerne, fra den legendariske tid og Rimlinaron, som blev skrevet i moderne tid. Her fortæller at der til at begynde med, længe før Urlandet steg op af havet, beskrives kun onokiler og elvarin, der tilsyneladende var på Ur længe før trolde og mennesker kom til. Elvarin havde ifølge kilderne tre store byer med hver sin leder, kaldet en arkh; i Ar Fanari sad Arkhen Fanari, arkh Telion var leder af Ar Telion og i den smukke by af lys Gil Dur, sad arkhen Gilladh. Byerne findes ikke mere, men lå i det land, der i dag kendes som Troldehavet. Onokilerne havde tre ledere, kaldet tribuner, der hver styrede sit martrespir; Tribun Nauglaf sad i Naktring, på den vestlige side af Spaltebjergene. Tribunen Kangorod sad i Gnathore og tribun Droan sad i Forgwiadh.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:17:11

Mennesket nedstammer fra hedetrolden, der flyttede fra skoven Hoddmimer ud på sletterne og tabte pelsen omkring 50.000fR. På den tid var det meste af Valhel dækket af Hoddmimer, der i mange årtusinder havde været jagtmarker for de første troldearter. På sletten udviklede mennesket de første stenaldersamfund, der med tiden flyttede længere mod syd, hvor de lærte at dyrke jorden. I 6000fR opstod den første civilisation, Tukku Kaba, med centralt styre og administration. Det var dette folk, der med tiden spredte sig til de fleste kroge af Valhel og Suborien.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:17:27

Den legendariske tid er betegnelsen for tidsperioden ca. 3500fR til omkring 100fR. Den legendariske tid omhandler for størstedelen af perioden historien om de DE ÆLDSTE og ASTRALVÆSNERNE.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:22:02

I 3500fR levede en menneskestamme omkring dunkelsøen. Under en skovfældning til udvidelse af bopladsen, mødte de den mægtige ånd Ligara, der vidste alt om naturen. De tog den til sig og den lærte Ligarafolket at fremavle bedre kornsorter, kvæg og andre avlsdyr. De byggede et stort tempel til Ligaras ære og de dyrkede den som deres Gud.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:22:13

Dragen Vanahai Orm kom til Ligara Domus i 3000fR, lokket af rygterne om byens rigdomme. Ingen havde hørt om drager før og de søgte hjælp hos Ligara, der lærte dem at skabe et væsen, der var mægtigt nok til at kæmpe mod fjenden. For at skabe dette væsen krævedes en dråbe af dragens blod og de indledte et selvmorderisk angreb, der kostede tusinder unge krigeres liv, men med sig hjem havde de et spyd med drageblod. Således skabte de den første vanahai og de kaldte ham Kronark. Kronark kunne bruge magii som dragen og de skabte tusind af hans slags, før dragen blev besejret. Vanahai Orms skelet blev fundet under udgravningen af Ligara Domus i 1069 og står udstillet på Fjervadstad Dragemuseum i Noxius. Vanahai havde ikke kun arvet dragens magii, men også dens grådighed. Så snart Vanahai Orm var besejret, vendte Kronark sine vanahai mod ligarafolket og tog magten. Han lukkede templet og tvang ligarafolket til at tilbede vanahai som guder.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:22:23

Nogenlunde samtidig, omkring 3000fR, grundlagde Umnolkongen Gale Sølvskæg Smededal i Harak bjergene, nord for Hoddmimer. I smededal blev umnol en mægtig civilisation af et lille firskåret og sejt folk, frygtelige i kamp, flittig i minerne og i markerne. Alt hvad de behandlede i deres buldrende esser blev til de bedste redskaber eller smukkeste prydsgenstande. I mange år levede de isoleret fra det meste af Valhel, udover konstante kampe mod tribunen Kangorod i Gnathore.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:22:39

Ligarafolket var forbudt enhver kontakt til Ligara, men alligevel lykkedes det at skaffet adgang. Og Ligara lærte dem at skabe et væsen, der kunne besejre vanahai. De blandede menneske med onokil og elvarin og kaldte det en snitalf. Snitalfer blev født med en viden om, hvordan de skulle dø. De som ikke skulle dø i krig, blev frygtelige krigere og de som skulle dø i krig, kæmpede som gale for, at det ikke skulle blive i denne krig. Efter tredive års besættelse havde de snitalfer nok til at jage vanahai på flugt i 2992fR. Snitalferne ønskede ikke at blive i Ligara Domus og drog bort, så snart krigen var forbi.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:22:49

Det første snitalferige, Ænor, blev grundlagt i 2560fR, nogenlunde hvor Vaihain ligger i dag. Snitalferne var dygtige håndværkere, handlede med mennesket og fik handelsforbindelser så langt væk som til kysten og øen Nox. I 2262fR var Ænor så overbefolket, at en trediedel måtte flytte og finde et nyt sted at bo. Seks år senere, i 2256fR, grundlagde de det andet snitalferige; Osserion, hvor det ligger den dag i dag.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:22:58

Nornerne nedstammede fra ligarafolket, men havde forladt Ligara Domus generationer før Vanahai Orms angreb. De boede ved Flodernes Bjerg, kaldet Edas og var berømmet blandt de valleriske stammer for deres tro på den ene Gud. Men i 2206fR ankom Kronark med sine vanahai og det endte med en frygtelig krig, der knuste Edas. Kronark faldt i slaget men vanahai stod som sejrherre og nornere måtte overgive sig til vanahais nye leder; Tol Essa.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:23:12

Tol Essa førte vanahai til Askebjergene og grundlagde den første vanahaiby, Idun, i 2200fR. Tol Essa betragtede naturen som en bog, der kunne læses og læres. Det var livets højeste mål at læse naturen til ende, møde sin skaber og selv blive skaber, der i hans øjne måtte være dragerne.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:23:21

Nornerne blev hos vanahai som tjenere og lærte mange ting om administration og statsstyrelse, men i 1918fR blev deres gamle tro vækket til live, da drengen Patos hævdede, at Gudinden havde talt til ham. Det blev en vækkelse der i 1918fR førte til at Patos ledte flere hundrede norner bort fra Idun, tilbage til vallerien, hvor de blev kendt under navnet Patruskerne; de som troede på den ene Gud, hvis navn de havde glemt.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:23:30

I 1893fR forlod vanahai Idun og Kong Kilo førte sit folk til landet mellem Lænkebjergene og Revnianbjergene. Her grundlagde han det første kongerige; Gomenore og hovedstaden Armakialin i 1891fR. Dermed bragte Kilo sejr og triumf til sit folk, men ved sin død efterlod han landet i indre splid, på randen til oprør. Herremænd og soldater lå i strid om rigdom og land og mente sig mindst lige så betydningsfulde som kongen selv.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:24:00

Det var Kong Kilos søn, Kong Gram, der måtte skabe den nødvendige fred. Gomenore bevægede sig mod et endegyldigt kollaps. Kongens soldater stod magtesløse over for den voksende strid, byernes gader var forvandlet til slagmarker og husene til udplyndrede ruiner. Gram havde brug for en langt mægtigere magt og sendte derfor sin rådgiver til det fjerne Smededal, for at forhandle med umnolkongen om et våben, der kunne hjælpe ham til at beholde magten.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:24:10

De følgende ti år blev situationen kun forværret og da rådgiveren endelig vendte tilbage i 1769fR, havde kongen forskanset sig på kongeborgen. Med sig bragte rådgiveren en magisk krone med fire sten, smedet i jern under smedesang, der skænkede bæreren en autoritet så mægtig, at ingen kunne modstå. Med jernkronen red Gram i spidsen for sine mænd tilbage i krigen, hvor den snart viste sin magt, da hans modstandere kastede deres våben for hans fod. På den måde lykkedes det Gram at samle Gomenore og gøre det stærkt og rigt. Både i hans tid og de følgende kongers tid sikrede jernkronen fred i landet.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:24:40

Syd for Gomenore lå Rinmarkerne langs Lænkebjergene, hvor Hoddmimers træer ikke havde fået rodfæste og levnede plads til Valhels mest frugtbare jord. Vanahai transportede fødevarerne gennem magiske portaler og brødfødte på den måde det mægtige land, der konstant voksede i størrelse og befolkning. I 1651fR sendte tribun Nauglaf horder af kaukiltrolde ud for at plyndre og brænde markerne. Det blev en katastrofe, Rinmarken stod nærmest uforsvaret og ødelæggelserne resulterede i grusom hungersnød de følgende år.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:24:49

Kong Pergamon pressede kaukilerne tilbage til de pas i spaltebjergene, de var kommer fra og iværksatte opførelsen af kongefæstningerne; Fordum i nord og Nauglafring i syd, der spærrede for vejene gennem spaltebjergene. Fæstningerne stod færdige i 1608fR.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:25:00

Der opstod mange byer i oplandet øst for kongefæstningerne og dannede langsomt landet Annumnur. Da snitalferne fra Ænor anlagde kornruten i 1460fR eksploderede væksten og førte til at Annumnurs generaler udpegede deres egen konge. Det udløste en voldsom vrede i Gomenore og førte til krig, men da vinteren kom, måtte Gomenores konge indse, at han ikke havde ressurser til at føre krig og indgik en fredsaftale.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:26:37

I 1271fR åbnede tribunen Droan portene til Forgwaidh og udløste sine horder af jætter for at knuse Elvarin. Det første store sammenstød stod ved Arbjergenes østlige udløb, hvor et smalt bælte af kyst førte jætterne direkte mod elvarins hovedstad Ar Fanari. Det udviklede sig til et frygteligt slag og der døde så mange jætter ved dette pas, at det fik navnet Troldepung.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:26:48

I 1200fR bestod menneskestammerne i vallerien hovedsageligt af fem store folkeslag; hokfræerne, agguraterne, nirastinerne, puritinerne og tarserne. Øst for tarserne levede patruskerne under datidens mest moderne centralmagt og havde ikke den store kontakt til sine naboer. Men da elvarin flygtede fra jætternes ødelæggelser i 1200fR og hærgende kom til vallerien, følte valleriens høvdinge sig tvunget til at søge patruskernes hjælp. Det begyndte med en militær alliance, men da onokilerne senere dukkede op, fik man brug for et tættere samarbejde. Forhandlingerne endte i år 1000fR med et samlet religiøst råd, Druidesamlingen, som bestod af en hellige person, en druide, fra hver stamme. Det var almindelige skik, at når to stammer gik sammen, så delte de også den samme Gud. Det var Druidesamlingens opgave at udpege den gud, de alle skulle underligge sig og man opførte det hellige tårn Illurvan i 911fR, hvor forsamlingen kunne mødes til debat.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:27:04

Da farerne fra elvarin og onokil drev over i løbet af et par hundrede år, gik Druideordenen fra at være en militær alliance til at fungere som en centralmagt for patruskerne og valleriens stammer. Men i 600fR blev det for meget for patruskernes kong Paros. Han ville styrke troen på den ene gud og ville ikke underligge sig flerguderiets magt. En morgen i 600fR indledte han et angreb mod valleriens stammer og efter seks måneder havde han kæmpet sig frem til Illurvan, hvor Druidesamlingen overgav sig betingelsesløst. Paros overtog militæret, men lod Druidesamlingen overleve som et religiøst råd og forlangte det skulle udnævne ham til Kejser af Det valleriske kejserrige under navnet Neopendes.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:27:13

Det Valleriske kejserrige sikrede fremgang for vallerien og de første egentlige byer dukkede op. Men trods fremgang var magtkampen mellem Druidesamlingen og de skiftende kejsere uendelig. I 507fR blev Kejser Hammelkuk kastet ud i en magtkamp mod druiderne, der endte med et blodigt slag ved Illurvans mure. Under krigens rasen blev det hellige tårn knust og da både kejseren og druidernes leder lå døde på slagmarken, endte slaget uden sejrherre. Hammelkuks søn, Narmortula blev den nye kejser, han tillod druiderne at udpege deres egen leder, Ærkedruiden og opførte den hellige by Iman, hvor Illurvan før havde stået. Han gav Iman til druiderne og opførte selv borgen Treklinge i De røde marker, der blev hovedsæde for Den valleriske kejser i århundrede.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:27:26

En sommerdag i 412fR trådte patruskeren Silmar frem for Druidesamlingen og fortalte, at den ene gud havde talt til ham og sagt sit navn; Al'Deus. Den sande guds tid var kommet og alle falske guder skulle dø. Mange patruskere fulgte ham og det truede både druidesamlingens og kejserens magt. De blev derfor enige om at fænglse Silmar og føre ham til doms. Han blev dømt til døden ved domstolen i Iman, men nåede at flygte før straffen faldt. I sensommeren kom Silmar til Valsmirin, hvor han også skabte stor ballade med sin tro og blev årsagen til et oprør mod den lokale mirat.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:27:38

På den tid var byen Khan den største handelsby og hovedforbindelsen mellem Suborien og Valhel. Den blev styret af de tre familier; Khan, Khanseven og Khanhaan, der i sin tid havde grundlagt den. Men i 420fR kom Silmar til byen med sit følge, for på Al'Deus bud at rense urenheden bort. Det blev en grusom krig, der kostede mange tusinder menneskers liv, men Silmars budskab vant indpas og tvang sultanatet i knæ. Han udpegede sig selv til Lovbringer og grundlagde Lovtroen. Til at lede landet påkaldte han sin ven Ababed fra Valsmirin og gjorde ham til sultan. Syv år senere døde Silmar for sin vens hånd ved en frygtelig fejltagelse og Ababed kastede sig ud fra tårnet Falla Fai i skam og døde.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:27:48

Krigen mellem Smededal og Gnathore havde stået på siden umnol kom til Harak. tribun Kangorod sendte konstant troldehorder over bjergene, lukkede floderne og forgiftede landet, så Umnol måtte leve af kornkøb fra Rinmarken. Men intet af dette havde fået umnol i knæ, stærke og stolte havde de modstået hver modgang og slået alle angreb tilbage. Men i 300fR, da Kangorod åbnede portene til Gnathore og viste Valhel sine nye skabninger; Urkilerne, og sendte dem mod Harak i følge med tre drager og onokilhæren. I 201fR brød det stolte rige sammen under presset og mens Kong Sølvskæg og hans arvinger faldt under det sidste slag ved Harak, flygtede umnol fra Smededal og fandt nye bosteder i Nimorod og Numen Khad.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:27:58

Kongefæstningerne havde afskåret tribun Nauglaf fra det øvrige Valhel og efter flere fejlslagne angreb skabte han Naugrund i 120fR, et frygteligt mørke, der langsomt bredte sig fra martrespirets tinde ud over Spaltebjergene og resten af Valhel. Den spærrede for solens lys og hungersnød brød ud i alle de store civilisationer, da høsten fra Rinmarken udeblev. Annumnur forsøgte at stoppe skyen med fejlslagne angreb og med årene visnede store dele af Hoddmimer. De gamle civilisationer blev tvunget i knæ.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:28:10

Af uvisse årsager opførte elvarin i 117fR kæmpemonumentet Duilin ved Esbarfloden bred. To kæmpe søjler af flere kilometers højde med en hængende sol-lignende kugle i toppen. Lyset fra den lille sol nåede snitalfernes marker i Osserion og de troede det ville være godt for deres marker. Men lyset fra Duilin var ikke livsgivende, dens lys drænede ånderne og dermed naturen. Det endte med en krig mod elvarin, for at knuse Duilin, men alle snitalfernes angreb blev slået tilbage.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:28:20

I 111fR var hungersnøden så enorm, at man ikke længere kunne brødføde soldaterne i kongefæstningerne og det lykkedes Nauglafs styrker at indtage dem. Som resultat vrimlede fjenden ud af spaltebjergene og det tvang de store civilisationer til at sætte sig ved samme bord i umnolkongens sal i Nimorod. Deltagerne var vanahaikongerne af Gomenore og Annumnur samt snitalfefyrsterne af Osserion og Ænord, der var alle afhængige af fødevarerne fra Rinmarken. Ved dette møde blev det beslutte at samle deres hære ved Rinmarken og tage kampen op mod fjenden fra Naktring allerede det følgende år.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:28:30

Det følgende år startede det største slag i Valhels historie, slaget om Rinmarken. På alliancens side stod Kong Arrild af Gomenore, Kong Mannon af Annumnur, Kong Nurin Hammerklag af Nimorod samt fyrst Velfar Ayalaz af Ænor. Snitalferne fra Osserion blev forhindret, da de selv blev angrebet af elvarin og måtte forsvare egen jord. På fjendens side stod Nauglaf, onokilerne, Kaukilerne og de tre drager Katla Orm, Kromnak Orm og Retsynk, der var den eneste drage, som overlevede. Det grusomme slag stod på i næsten et år, før alliancen vandt. De tre mægtige konger og Ænors fyrste lå døde på slagmarken og det blev vanahaikaptajn Tabur Anrar, der førte resterne af hæren mod Nakhtring, for at knuse Nauglaf en gang for alle. Han fik sværet Zilninger af umnol, da kun det kunne ramme tribunen og dræbte den forhadte fjende i hans mørke tronsal. Slaget var vundet og Naugrundh gik langsomt i opløsning, men krigen og de mange år uden sollys havde ødelagt Rinmarken for altid. Med solens tilbagekomst smeltede sneen i Lænkebjergene, vandet fossede ned ad bjergskråningerne, Rinmarken blev oversømmet og rådnede langsomt hen. På den måde blev Valhels mest frugtbare jord forvandlet til en dødens mose, hvor krigens forpinte sjæle endnu hvileløst fortsætter den kamp de døde for.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:28:42

Tiden efter Naugrundh blev en turbulent periode. Store dele af verdensskoven var visnet bort og Hoddmimer lå nu spredt i mindre klynger af skove. De mindre skove fik nye navne og kun Hoddmimers hjerte bestod som en tæt sammenvokset del midt i Valhel. Mennesket kaldte den Belerion, der betød ”Den som blev mindre”. Efter slaget om Rinmarken drog umnol hjem til Nimorod og Numen Khad, mens umnolkongens livgarde, i skam over at have svigtet sin konge, slog sig ned i Askebjergene og grundlagde Kezed Dom i 110fR. En mindre gruppe snitalfer grundlagde Hyarm midt i Lænkebjergene, men de fleste snitalfer drog hjem og fandt deres land overtaget af mennesker. Efter en kort krig måtte de trække sig og drog til de sydlige Revnianbjerge, hvor de grundlagde Suil Beradh. Naugrundh og slaget om Rinmarken havde tvunget de gamle civilisationer i knæ og menneskets tidsalder tog for alvor sin begyndelse.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:28:56

Den mytologiske tid omfatter perioden fra ca. 100fR til omkring 600. Det er den periode hvor DE ÆLDSTE mister magten over Valhel og mennesket bliver den nye civilisation.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:32:21

Da det i 98fR kom den valleriske kejser Stezian for øre, at Annumnur var i en elendig tilstand, sendte han sine hære afsted i håb om let plyndring. Men det blev et ondt sammenstød, skønt Annunmur lå svækket var vanahai stadig en mægtig fjende. Netop da det så sortest ud, kom tre ærkeengle fra himlen til kejserens lejr og det vendte krigslykken til sejr. De overlevende vanahai blev taget med som slaver og før ærkeenglene forlod kejseren overdrog de tre testamenter med 99 hellige bønner. De fortalte, at bønnernes kraft ville afsløres en dag i fremtiden, men at kejseren skulle bevare dem indtil da. Stezian var oprindelig hokfræer, men efter denne oplevelse konverterede han til den ene gud og opførte den nye kejserby Steziaborg.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:31:26

Forholdene i Gomenore var om muligt endnu værre end i Annumnur. Jernkronen, der i hele rigets levetid havde holdt sammen på riget, var gået tabt efter kong Arrilds død. Adelsfolk og herremænd lå i åben strid, grådighed og dekadance herskede og gjorde det let for Gnathores urkilhorder at knuse Gomenore. Snart var panikken og rædslen totalt, selv Revnianbjergenes bjergtrolde vovede sig ned fra de sikre klippehuler for at tage del i plyndringerne. I år 36fR lå Gomenore i ruiner, knust for altid, og de få overlevende vanahai flygtede til det valleriske kejserrige.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:31:41

Siden opførelsen af Duilin havde Osserion kæmpet i en udmattende krig mod elvarin, men i år 1fR kom tre drager uventet snitalfefyrsten til hjælp; Klisrim Orm, Kalag Orm og Nidhug Orm. Også de havde interesse i Duilins ødelæggelse og med dragernes styrke trængte snitalferne gennem elvarins forsvarsværker og vandt sejr. Men end ikke dragernes magt kunne knuse Duilins søjler og man påkaldte den berømmede druide Lyrr, for at få ham til at påkalde Mennelmakar, den største af underverdenens dæmonprinser, som med et eneste slag knuste den ene søjle og slog ildkuglen op i himlen.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:32:32

Allerede ottehunderde år forinden, havde profeten Aggamon forudsagt, at en brændende tåre ville vise sig på himlen og skænke druiderne en guddommelig gave. Derfor var det et guddommeligt tegn, da druiderne så ildkuglen fra Duilin fare over himlen. Dette er den hændelse, de tre store religioner markerer som år 1, det år Rimstenen faldt ned fra himlen. Kejseren og Ærkedruiden sendte straks general Kaper og druidemester Zerubabel ud efter ildtåren og med sig fik de en stor hær. Men da de ankom til Jodos, hvor ildtåren var styrtet ned, var stedet allerede indtaget af den rumakanske sultan og Lovbringerens styrker. Forsvarsværkerne ved Jodos var for stærke, så general Kaper benyttede en anden strategi og gik mod de mange uforsvarede landsbyer og brændte dem ned, en efter en.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:32:41

I begyndelsen af år 2 angreb Kaper handelsbyen Zada, dræbte titusinde borgere og brændte den ned til grunden. Det fik Lovbringeren på andre tanker og i frygt for at det skulle gentage sig, overgav han Rimstenen til druiden Zerubabel og den valleriske hær. Det var en syv meter lang og rød klippesten og den voldte en del problemer at få hele vejen hjem. Men i vallerien gjorde man en vidunderlig opdagelse. Den som rørte Rimstenen fik evnen at fremsige de hellige bønner, som ærkeenglene havde givet Stezian under slaget om Annumnur.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:32:51

Efter Duilins fald overtalte Klisrim Orm snitalfefyrsten af Osserion, at fortsætte kampen mod elvarin. Krigen stod på i syv år, før elvarin var besejret og byerne Ar Fanari og Ar Telion knuste. Kun byen Gil Dur lod sig ikke knække, så til sidst vækkede Nidhug Orm havets vrede og druknede den smukke lysende by. I dag findes kun en bugt af samme navn som den forgangne by. De overlevende elvarin flygtede til Dybskov og grundlagde Stjernedal eller til Belerion hvor de byggede Lurindal. De få elvarin, som overlevede oversvømmelsen af Gil Dur kom i sikkerhed i Grænseskoven, hvor de grundlagde Aigonai, der eksisterer den dag i dag.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:33:01

Tribunen af Forgwaidh, Droan, udnyttede snitalfernes krig mod elvarin og sendte sine jætter ud for at knuse snitalfernes hær, mens den endnu var presset og befandt sig i fremmed land. Men jætterne lod snitalferne rejse uden krig og overtog selv elvarins gamle land, imod deres skabers ordre. Da forstod snitalfefyrsten, at jætterne havde forrådt deres herre og han vendte sin hær mod Forgwaidh. Matrespiret blev ikke indtaget, men belejringen tvang Droan til at flygte, før snitalferne måtte opgive og vende hjem. Droans flugt førte ham til Lænkebjergene, hvor han dybt ved deres rødder fandt Gundagund, indgangen til underverdenen. Droan vidste ikke hvad det var for et sted og begav sig hele vejen gennem underverdenens tre riger, Mamblung, Khakbad og Mennelmakar og fandt vejen til dødriget, hvor dødsdæmonen Klirr herskede. Uvidende om døden og dens Herre tog Droan kampen op mod Klirr og besejrede ham i hans egen dødehal. Men sejren blev en forbandet skæbne for Droan, da han som dødens besejrer selv blev den nye dødsdæmon og Herre over dødsriget.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:33:10

Da den sejrende men stærkt medtagede snitalfehær vendte hjem fra de mange år i krig, fandt de deres gamle rige udplynret og overtaget af mennesker. De tilbageblevne snitalfer levede i lejre og arbejdede som slaver for de loakle høvdinge. Snitalferne indledte da en krig mod menneskene, som de let kunne have vundet, hvis det ikke var for deres udmattelse og tab. De fik befriet deres folk fra fangenskab men trak sig mod nord, da de ikke kunne generobre deres gamle rige. Det var snitalfefyrsten Hafgun Hainfar, der førte sit folk mod nord og trodsede kulden i De Hvide Marker, hvor de forsvandt sporløst.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:33:21

Med Rimstenens ankomst til Det valleriske kejserrige begyndte en magtkamp blandt druiderne. Profeten Aggamons spådom omtalte kun én gud, men da druiderne var en samling af folk, der tilbad forskellige guder, var der uenighed om hvilken gud Aggamon havde talt om. Striden lå om hvorvidt nogen kunne hævde retten til Rimstenen, for den, som havde Rimstenen, havde magten over hele kejserriget. Derfor var også kejseren indblandet i den strid, der i år 22 udviklede sig til åben krig mellem folkeslagene. Den blodige strid spredte druidestammerne i alle retninger, patruskerne flygtede mod syd, puritanerne og tarserne mod nord, mens agguraterne og hokfræerne blev tilbage. Det Valleriske Kejserrige overlevede kun med nød og næppe. Det var under denne krig Rimstenen blev knust i mange tusind stykker, der snart spredte sig med folkevandringerne.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:33:30

I året 23 ankom patruskerne til snitalfernes gamle rige, Ænor, som nu var beboet af primitive stammer fra syd. Patruskernes ankomst med deres viden og teknik forandrede de små stammesamfund på alle områder. Snart blev byerne til små stater med opdyrkede marker og en religiøs monark som leder. Troen på den ene gud spredte sig og det blev almindeligt at kalde guden Nilea, der på patruskernes gamle sprog betød Herskerinden.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:33:42

Hokfræerne følte sig undertrykt af agguraterne, der sad på kejsermagten og i år 28 erklærede de uafhængighed fra Det valleriske Kejserrige. Efter en kort strid løsrev øvre vallerien sig og grundlagde riget Hokdal. De valgte selvstændighed, men overtog agguraternes gud Restisia, retfærdighedens gud. Da kejser Narmortula mistede det halve af sit rige, erklærede han kejserriget for brudt og udnævnte sig selv til den første Faldne kejser af Arkad.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:33:51

De sidste vanahai havde siden Gomenores og Annumnurs fald boet blandt menneskene i Det valleriske kejserrige og havade med generationerne blandede de sig med menneskene og på den måde kom vanahais blod ind i menneskeslægten. Vanahai uddøde i løbet af det første hundrede år efter rim, men blodet levede videre i deres efterkommere. Af og til blev der født mennesker, hvor blodet var så stærkt, at de kunne beherske magiien, skønt i mindre grad end vanahai. Da Det Valleriske Kejserrige blev knust og menneskene blev spredt til alle verdenshjørner, fulgte blodet med rundt i hele Valhel. De børn, der blev født med vanahaiblod kaldte man magikere.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:34:01

Hvidstjerne var en mægtig magiker fra Lysets Akademi i Nandel. Hans rejser førte ham til kongefæstningerne, hvor han opdagede en ny magt var kommet til. Begge fæstninger var besat af kaukilere og en ukendt magt, der kaldte sig Nauglafs efterfølger, havde opført fæstningstårnet Ozzia i Nabat, som man kaldte landet bag spaltebjergene. Som magiker følte Hvidstjerne sig forpligtet til at beskytte verden mod den nye fjende, men ingen høvding, konge eller fyrste delte hans bekymringer. Derfor påkaldte han Valhels tre mægtigeste magikere og samlede Hvidstjernens Råd. De valgte Flodernes bjerg som bolig og udhulede store dele af bjerget med magii. Hvidstjerne blev leder og han iværksatte en grundig forskning i alt, der havde tilknytning til den nye fjende, alt i mens de rejste rundt til Valhels konger og ledere, for at skaffe sig allierede. Med tiden blev rådet et af Valhels mest indflydelsesrige magter.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:34:11

I løbet af et par århundrede opstod en særlig krigskultur blandt patruskernes bystater. Det var almindeligt at gå i krig om sommeren, angribe en by og modtage tribut for sejr. Men den praksis ændrede Kong Palurion af øen Nox i 200, da han efter indtagelsen af den lille havneby Pallankar nægtede at modtage tribut og istedet indlemmede byen under sit herredømme. Det gav en skræk i livet på de øvrige monarker, der måtte se til mens Palurion indtog by efter by. I begyndelsen gik monarkerne til modangreb, men tilliden blandt dem var for lille og Palurions militær var for stærk. De sendte forhandlere til Palurion, men modtog deres afhuggede hoveder i tønder. Freden kom først i 202, da den aldrende monark Kaisar påtog sig den diplomatiske opgave og overtalte Kong Palurion til forhandsbordet. Alle monarkernes byer skulle underlægges det nye rige, men tilgangæld ville troen på Nilea bliver statsreligion med særlige beføjelser. På den måde grundlagde Palurion Nox det mægtige kongerige Noxius og bragte stolthed til noxmannerne, som han kaldte sit folk.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:34:21

Overdragelsen af monarkernes byer gik fredeligt og da Palurion grundlagde rigets hovedstad; Vaihain, gav han monarkerne et stort stykke land inden for byens mure. Da magten som monark var taget fra dem, var titlen overflødig og præsterne besluttede at samle dem til én titel over dem alle; Monomonarken. Det blev på den tid fortalt, at Nilae havde vist sig for Kaiser på hans vej til noxmannerkongen og derfor blev han i 203 udnævnt til den første Monomonark under navnet Innomortis. Dette betød også grundlæggelsen af den monopatiske kirke og Innomortis beordrede opførelsen af Absolatet, det absolutte hus, på den grund de havde fået af kongen.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:34:31

I året 293 fik Monomonark Annopates en åbenbaring; Nilea viste sig for ham og sagde "Den som ikke bøjer sig for herskerinden, må dø for verdens uskyld". Det var monopatisk tro, at mennesket havde forrådt Nilea ved at glemme hendes navn og hun derfor havde vendt mennesket ryggen. For Annopates betød åbenbaringen, at det var kirkens pligt at omvende de hedenske til monopatismen og dræbe dem, som nægtede. Med støtte fra kongen og den noxmanniske hær, lykkedes det Annopates at betvinge Valhels gamle religioner til at underskrive Konventionen af 311. Med konventionen måtte en religion kun eksistere, hvis den anerkendte Nilea som den øverste gud og monomonarken som den øverste autoritet. Det skulle fremover kun være den monopatiske kirke, der fordelte rimstenene og de gamle guder blev forbudt eller indskrevet som helgener af Nilea. Det var ikke bare en sejr for den monopatiske kirke også Noxius kongehus nød stor fortjeneste. Gennem kirken fik de tætte forbindelser og indflydelse langt ud over deres egne grænser.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:34:41

Middelalderen er betegnelsen for perioden ca. 600 til 1020.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:36:37

En af Valhels sidste omrejsende stammer kom i 608 til et land hvor de slog sig ned og udviklede en bizar månetilbedelse gennem landets guddommelige leder; Autarken. De kaldte deres land Triptagon og det lå så langt fra andre lande, at de kunne udvikle deres kultur uforstyrret de første halvandenhundrede år. Men i 763 kom en monopatisk præst til Triptagon og blev forfærdet over hvad han så. Han rapporterede hjem til Monomonarken, der erklærede landet for et hekseland og Autarken for heksemester.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:36:47

Gnathore havde efter sejeren over Smedegal ligget stille i mange århundrede, men i 794 rejste tribunen Kangorod sine urkilere og sendte dem mod Triptagon. Valhels stater antog, at det ville knuse hekselandet en gang for alle, men til alles forbløffende og rædsel viste autarken sin magt, da han sendte sine Profaner i krig med tilintetgørelses ord. Således modstod Triptagon ikke blot angrebet men fortsatte mod Gnathore og knuste Kangorod. Ingen menneskelig hær havde nogensinde før besejret en tribun og Valhels konger var lamslået. End ikke den monopatiske kirke turde at gå op imod tilintetgørelsens ord og de skrinlagde planerne om hellig krig. Fem år senere ankom heksekrigeren Naran og tog magten i Gnathore.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:37:06

Astariol var en mægtig magiker og medlem af Hvidstjernens Råd. I 881 fandt han ud af, at han var arving af en gammel borg i den nordlige del af Rinmarken. Det var en gammel vanahaiudpost, der var gået i arv gennem generationer, men da ingen havde interesse i at flytte til Rinmarkens rædsler, havde ingen gjort deres brugsret. Men Astariol var interesseret og rejste dertil. Han fandt ikke meget af interesse, ud over stedet selv og han besluttede at grundlægge en skole for magikere. Det var en uforstyrret sted og man kunne udøve sin magii som man lystede. De følgende år blev det et trækplaster fra mange magikere i Valhel, hus efter hus skød op og snart blev man nød til at bygge stærke mure, for at beskytte dens borgere mod Rinmarken. Mere end titusind magikere flyttede til Magus Narre, som Astariol kaldte skolen, og det blev snart meget mere end bare en skole; det blev en hel by. At man var født af forældre med vanahaiblod betød ikke automatisk, at man selv blev magiker, det hørte faktisk til sjældenhederne, men Astariol var interesseret i at genskabe fortidens Vanahai og udførte mange forsøg på befolkningen, uden deres viden eller samtykke. Det første til mange epedemier og plager, men med årene lykkedes det at omdanne befolkningens biologi, så deres børn også blev magikere. Det var først i 931, ti år efter Astariols død, denne udvikling for alvor trådte i kraft og de kaldte sig selv vanahin.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 14:37:54

I løbet af 700 tallet gik det for alvor op for Valhels regenter, at Hvidstjernes advarsler om fjenden i Nabat var alvorlig. Bjergtroldene var begyndt at vandre og hærgede sporadisk menneskenes byer. Langsomt blev landene drænet for ressurser mens interne krige skabte splittelse. I slutningen af 900 tallet stod det så slemt til, at Noxius konge måtte træde i karakter og med trusler om krig få de stridende parter til ro. Derpå indkaldte han de største regenter, herunder umnolkongen af Nimorod og snitalfefyrsten af Suil Beradh, for at danne en alliance mod fjenden. Umnolkongen, snitalfefyrsten og kongen af Noxius stod sammen med Hvistjernenes Råd, mens de øvrige regenter tøvede af frygt for hinanden. Umnols smedemester fremstillede øksen Glaufnost, der kunne ramme Nabats Herre og snitalfterne stillede titusind bueskytter til rådighed. Der gik syv år, før menneskekongerne kunne enes og samle en hær, men på det tidspunkt stod fjendes hær ved Vaihains mure og truede Noxius hovedstad. Syv udmattende slag skulle der til, før alliancen havde trængt fjenden tilbage til Nabat. De fulgte efter og marcherede hele vejen til Ozzia, hvor det sidste slag stod. Hvidstjernens råds leder, Ramondil Røde, var den første, der trådte ind til Nabats fyrste. Der var ikke nogen kamp, for fyrsten var allerede besejret af krigeren Asklan Pil, men Ramondil kunne ikke modstå tronens kald. Han satte sig på den og da de øvrige allierede nåede tronsalen var han som forvandlet. Han angreb dem, men kampen var kort, før han måtte flygte. Magikeren Ve overtog ledens af Hvidstjernens råd og nedlagde det, nu hvor Nabat var knust.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:03:20

Runkel Svumborg var den sidste tilbeder af Nirast, en gud fra druiernes tid, der som alle andre var underlagt monopatismen. Runkel mente som druiderne, at menneskets gud ikke var den, som havde skabt verdenen, men den som elskede mennesket mest. Den sande gud skulle vælges med hjertet og han valgte den eneste gud, der i mytologisk tid havde forelsket sig i et menneske og tilmed givet ham en søn. Det var Nirast, menneskeelskeren. Særligt berømt blev Runkel, da han deltog i forsvaret af Vaihain, mens den siddende monomonark flygtede i angst og fik tilnavnet antimonarken. Det var efter dette slag Runkel opsøgte monomonarken og krævede ophævelsen af Konventionen af 311. Monomonarken kunne ikke modsige sig dette krav og ophævede konventionen i år 1000, så det igen blev frit at dyrke sin religion i de lande, der ikke var erklæret monopatiske. Runkel Svumborg byggede det Hellige Bjerg med hjælp fra Umnol i Smededal og gjorde det til sit hovedsæde. Han underlagde sig de tre landområder, der lå omkring bjerget og grundlagde Kejserriget Kurien, med Anrar som hovedstad og den unge Ifraham med falken som kejser.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:03:35

Runkels tro på Nirast spredte sig med hast og monopaterne iværksatte et storstilet missionsarbejde i de tabte lande. Det pressede de mindre religioner og situationen eskalerede til i en blodig religionskrig i 1003. Øvre og Nedre Arkad var centrum for krigen og det var her det største og mest blodige slag stod ved kampen om Iman. Da byen var ved at falde til de monopatiske tropper, kom Runkel til undsætning med de lokale snaphaner. Det var under dette slag det siges, at tusinde engle viste sig og opløftede Runkel til forening med himlen. "Den sande gud vælges med hjertet", havde Runkel prædiket hele sit liv, men da folket valgte med sit hjerte, valgte de ikke Nirast, de valgte Runkel. Med Forenelsen blev Runkel ophøjet til Gud under navnet Munnekir og det blev grundlaget for den kirke hans livslange ven, Ottar Saxenhoff, grundlagde; pagtismen og den pagtistiske kirke. Snaphanerne vandt slaget om Iman og fik jaget monopaterne bort. Herefter blev Iman blev den helligste by for alle pagtister. Ottar samlede skrifterne til den hellige bog Pagten og blev valgt som den pagtistiske kirkes øverste autoritet; Generalkardinalen af det Hellige Bjerg.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:03:47

"Og dere vill komne en tid, hvo det som frugtsommeliggjøres, ej vil bære frugt, og vide da, ágonolypsen er begiyndt" Sådan skrev Aggamon i sine mytologiske profetier og det var netop hvad som hændte i 1010. Gravide tabte deres børn, planternes frø spirede ikke og dyrene kunne ikke avle. Det blev en frygtelig tid for mennesket og hungersnød spredte sig efter den første forgæves høst. Alverdens vismænd og regenter søgter overalt efter en forklaring, før de forstod, at Efnizir, frugtbarhedens og liderlighedens dæmon var fanget og lænket et ukendt sted. Så længe han ikke sad på sin trone, ville ágonolypsen fortsætte og man iværksatte et storstilet redningsforsøg. Det viste sig at katastrofen var udløst af et ældgammel had dæmonen Hurar, Det vandrende bjerg, hvade til Efnizir. Før Hurar blev dæmon, var den blot et bjerg langt nord for Valhel, men da livet begyndte at vokse på dens klippekrop vågnede den af irritation og blev til Det vandrende bjerg. I årtusinder havde den samlet krafter til sin hævn mod Efnizir og havde nu lænket den mægtige dæmon ved sin fod. I samarbejde med de ledende stater; Noxius, Kurien og Algundur, lykkedes det i 1017 at besejret Det vandrende Bjerg og befri Efnizir, hvorefter livet og frugtbarhenden vendte tilbage til Valhel.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:04:00

Den moderne tid tager sin begyndelse med indførelsen af Valuta og det moderne banksystem, der internationaliserede Valhels stater og startede den teknologiske revolution.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:05:16

I 1019 var guld blevet så populær et betalingsmiddel, at Hafnor, dæmonen for handel med guld blev mægtigere end selv sultanen af Rumanoth. Som dæmonherre handlede han i det skjulte, men tilbedelsen af ham blev ubevidst dyrket af næsten alle folkeslag. Det var sultanens bogfører, der fandt en løsning. Hvis sultanen istedet for at præge guldmønter, gemte guldet i en reserve og udstede mønter i almindelig metal istedet. Møntens værdi skulle stadig bestemmes ud fra guldreserven, men på den måde forhindrede man en egentlig handel med guld. Således blev sultanen af Rumanoth den første til at indføre valutaen og sådan blev Hafnor besejret i første omgang. Triptagon var den første stat som fulgte efter, men de trykte papirpenge. Senere fulgte Noxius, Kurien og Arkad og til sidst Algudur og Nandel, så der i 1050 ikke længere var stater tilbage, der handlede med guldmønter.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:10:01

Med de nye valutaer opstod den moderne bank, der snart dukkede op overalt i Valhel; Kapitalen, Vaibanken, Kuria-banka, Nordlandske bank og Banko Di Khan. Særligt Kapitalen i Asit Dur var førende i international valuta og den mest troværdige bank hvad vurderingen af valutaernes værdi angik. Det gav dem en helt særligt position på verdensmarkedet og gjorde det muligt at oprette den første børs, hvor man kunne handle med penge, værdipapirer og investeringer.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:10:15

I 1070 præsenterede Zangenberg fra Hogelbrok i Arkad den første trykpresse til offentlig salg. Med trykpressen ændrede verden sig og blev med ét slag mindre. Ikke nok med, at bøger og skrifter blev meget lettere at fremstille, der kom også nye fænomener som plakaten og avisen. På kun ti år blev Raffelfonden verdens største avisejer, med mere end toogtyve aviser rundt om i Noxius, og blandt dem, verdens største avis FT Vaihain.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:11:45

I efteråret 1072 udviklede man et nyt symbol; Teleskriptum. Med teleskriptum blev det muligt at fremstille bøger, hvor man kunne skrive til hinanden, uanset afstanden. Teleskriptum var altså et medie, hvormed man kunne kommunikere øjeblikkeligt; det som blev skrevet i bøgerne viste sige tydelig i begge bøger. Med denne opfindelse opstod selskabet Sydlandske Teleskriptum Selskab (STS), der opstillede STS-stationer i de største byer, hvor man kunne skrive til andre STS-stationer og dermed få beskeder frem hurtigere end nogen sinde før.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:13:03

I vinteren 1073 opstod en international valutakrise som en direkte effekt af teleskriptums opfindelse. Med den nye kommunikation fandt man ud af, hvor store forskelle, der var på den værdi valutaerne havde rundt om i Valhel. Det medførste en stor mistillid til valutaerne og mange begyndte at handle med sølvpenge istedet. Bankerne og staterne ville gerne beholde valutaerne og vidste der måtte gøres noget, for at sikre pengenes troværdighed. Efter en økonomisk krise, der førte til utallige konkursbo og ruinerede familier, stod kun Kapitalen i Asit Dur tilbage som troværdig og staterne besluttede at fastsætte deres valutaer efter Kapitalens vurderinger. Det blev begyndelsen til Kapitalens store internationale rolle, der krævede totalt uafhængighed fra enhver stat. Selv i dag er det Kapitalen, der fastsætter alle anerkendte valtuaers værdi.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:14:02

Med den stigende verdenshandel opstod et større og rigere borgerskab, der også ville deltage i den underholdning, som før kun var adlen forundt. Gollman Globe Teatret i Anrar blev åbnet for den almene borger i 1080, Fabelkar Teatret blev opført i Pallankar i sommeren 1082 og samme år opførte Asit Dur Dramarenaen. I de følgende ti år blev der opført teatre og kunstmuseer i alle større byer. Den klassiske musik med store symfoniorkestre blev populære, malere, skulptørere, musikere, dansere, skuespillere og komponister fik stjernestatus og en helt ny underholdnings industri begyndte. Den nye musik fik på sin egen måde også indflydelse i de monopatiske og pagtistiske kirker, der begyndte at opstille orgel i kirkerne.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:14:15

I 1082 forsøgte Asit Dur at skabe et sted, der skulle være for den internationale politik, hvad Kapitalen var for den internationale handel. De kaldte det Diplomaternes Hus og der kom repræsentanter fra alle Valhels riger, med det formål, at forbedre handelsforholdende staerne imellem. I begyndelsen blev der ikke debatteret så meget politik, men det var en god begyndelse til et større internationalt samarbejde.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:14:29

Under en flugt fra de algundurianske antipirater lykkedes det piraten Perill at krydse hvalbæltet og slippe bort. Samme nat kom skibet ind i en storm, der førte dem længere ud på det åbne hav, end nogen havde været før. Der fantes hverken kort eller navigation til at styre efter, kun solen og nattens stjerne. På den måde kom Perill og hans besætning ufrivilligt på den første verdensomsejling og mødte fremmede menneskekulturer ved kontinentets vestlige kyst, kaldet Fjerne Fingolin. I 1100 ankom Perill i en helt ny type båd til Khan i Rumanoth og fortale om sin verdensomsejling. Med sig bragte han krudtvåben og gennembrydende teknisk viden om skibsbygning og maskineri. Perill selv blev senere berygtet og døde som den værste og mest grusomme pirat i Valhels historie.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:14:49

Perill bragte også salte med hjem fra Fjerne Fingolin samt viden om hvordan man kunne udvinde og udnytte det. Alkymisterne havde længe kendt til naturens mange salte, men det var med viden fra Fjerne Fingolin man i 1104 lærte at udnytte det som gødning, brændstof, nedkøling, gas og meget mere.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:14:59

Perills optegneselser fortalte om et mindre koninent, øst for moderkontinentet og i 1105 sendte rederiet Guldenblaad de første handelsskibe den lange vej til Antikkien, som det nye land blev kaldt. Her boede i forvejen to primitive folk; det ene folk tilbad det andet folk som guder. De havde guld, ædelstene og smykker, røgelse, myrraolie og alt hvad man anså for værdifuldt i Valhel. Det startede en ekslusiv handel med eksotiske varer, der blev fundamentet for eftertidens store skibsrederier.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:15:11

I 1108 udvikledes et produktionssystem, hvor købmænd udliciterede håndværksarbejde til enkelte familier eller værksteder. Købmanden stillede råvarer, transport og produktionsmidler til rådighed mnes familien eller værkstedet leverede uddannelse og arbejdskraft. Man kaldte systemet for manufaktur og det blev en vigtig forløber for industrialiseringen, der snart fulgte.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:15:25

I efteråret 1110 fandt umnolkongen af Nimorod tre stentavler i en gammel forladt umnoludpost i De nordlige Revnianbjerge. De var nedfældet på ordre fra Kong Sølvskæg, kort før hans død ved Harak i 201fR. De gamle runer afslørede, at umnolkongen havde sendt sin yngste søn mod Nimorod, kort før det sidste slag om Smededal, for at sikre kongefamiliens blod. Det startede en storstilet eftersøgning og man fandt, at den unge kongesøn aldrig var kommet frem til Nimorod. Døden nær blev han fundet af mennesker, der tog ham til sig og lod ham på hos dem. Han fandt en umnolkone og blev blandt menneskene, som hans efterkommere efter ham. Det var altså blandt menneskene, umnol fandt deres sande konge; Rain Sølvskæg, der samlede umnol og dannede en styrke til at genindtage det tabte Smededel. Efter tre års kamp genindtog Sølvskæg og hans umnol murene ved Harak og kongebyen i 1114. Året efter hidkaldte Kong Sølvskæg alle umnol at flytte hjem til Smededal og det resulterede i den store udvandring, hvor mere en to millioner umnol forlod menneskenes lande og byer.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:15:41

Det var med opfindelsen af symaskinen den driftige forretningsmand Angus Berg præsenterede tøjstøberiet i foråret 1112. Støbetøjet var færdigsyet på forhånd, opdelt i syv størrelser, til mænd og kvinder i alle aldre.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:15:53

På en arkæologisk misson lykkedes det historikeren Achimbaud Milon og alkymisten Gilbert Glammer at finde ruinerne af Tukku Kaba. Det blev en opdagelse, der ændrede kundskabens opfattelse af mennesket og hele historien måtte skrives om. To år senere, i 1112, udgav Gilbert Glammer sin bog Troldebogen, hvor han beviste at mennesket nedstammede fra trolden. Til at begynde med blev hans ideer afvist og hans bøger forbudte, men med årene måtte kundskaben anerkende de utvetydige beviser og i dag undervises der i evolutionen på alle universiteter. Samme år opfandt Gilbert Glammer den biologiske muskelmotor, der kunne drives af destilliserede salte.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:16:15

Det blev en verdenssensation da Zephyr opfandt et funktionelt luftskib og åbnede de to første lufthavne i henholdsvis Vaihain og Kurien. Succesen var total og snart sprang konkurrerende himmelskibsbyggere og luftfarstselskaber op i de større stater.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:16:26

I 1115 måtte Valhels konger forfærdet se til mens folket i Aleval gjorde oprør, henrettede den kongelige familie og erstattede kongestyret med Valhels første republik under navnet Regia i 1119. Det standsede i midlertid ikke de interne stridigheder i landet og borgerkrig brød ud. Det blev den populære Jonas Berg, der samlede riget under det rexpublikanske parti og indførte værnepligt til sit moderne militær. Valhels konger frygtede den republikanske ide skulle sprede sig og allerede samme sommer erklærede Arkad krig, massivt støttet af Noxius og Algundur. Men Arkads befolkning jublede hvor den regianske hær dukkede op og vendte sig mod deres konge. Inden året var omme, havde Berg knust kong LaJulies forsvarsværker, både i Øvre og Nedre Arkad og han grundlagde Storregia. Året efter indtog Regia også Wittgenval og udvidede sit rige til at være Valhels største. Grundet Kapitalens særlige status, undlod Berg at indtage Asit Dur og selvom han selv var troende pagtist, erklærede han Storregia for en monopatisk stat.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:16:47

En katastrofe udspillede sig i 1120, da voldsomme naturkræfter rystede urhavets grundvold og dannede en kilometerhøj bølge, der ramte Valhels kyst og knuste mange byer. Floden Karm løb over sine bredder og flodbølgen ramte helt ind til Asit dur, hvor den dannede et kæmpe fastlandshav; Havkarmen. Også i det nordlige Valhel flækkede kontinentet og havets bølger dannede Arbugten, Sortesø og Urzuisen. Mange hundredetusind mennesker omkom under denne katastrofe, der fik navnet Syndfloden.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:17:18

Det nye Storregia gjorde verden bekymret og mange stater forsøgte at styrke deres position gennem krig. Efter Syndfloden brød en regulær verdenskrig ud, hvor alle Valhels stater lå i krig; kongerigerne mod folkestaterne. Midt under verdenskrigen dukkede efterkommerne af Osserions snitalfer op fra De hvide marker, hvor de i sin tid var flygtet til. Også de gik i krig, for at generobre deres gamle rige, der nu lå under Algundurs herredømme. I syv år stod Valhel i flammer.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:17:31

Algundurs konge indgik fred med snitalferne og gav dem deres gamle underjordiske rige tilbage i efteråret 1125. Året efter kom snitalferne til kongen og fortalte om Zahar Bul. Skjult for omverdenen var onokilerne begyndt at opføre to kæmpemæssige søjler med en kugle af ild mellem toppene. Den lignede en sort udgave af elvarins Duilin og snitalferne advarede mod Zahar Bul ved at berette om de ødelæggelser Duilin havde forårsaget i sin tid. Derfor samlede kongen Tørkhøj-delegationen, der skulle overtale Valhels ledere til forhandlingsbordet. I 1128 lykkedes det Tørkhøj-delegationen, med støtte fra Absolatet og Det hellige bjerg, at få de krigsførende stater til at underskrive en fredsaftale i Diplomaternes hus.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:17:41

Monopaterne anså mennesket som syndigt, fordi de havde glemt Nileas navn. Som straf havde Gudinden vendt mennesket ryggen og kun i døden kunne den rettroende blive tilgivet. Men den kontroversielle præst Brasidas fortolkede den hellige skrift på en ny måde. Det var mennesket, der havde vendt Gudinden ryggen og ikke omvendt. Det rettroende menneske kunne vende sig mod Gudinden igen og modtage hendes tilgivelse og velsignelse i livet. Menneskets gode gerninger var vejen frem til omvendelsen mod Gudinden. Brasidas selv døde med syndfloden på Asit Durs bymur i 1120, men hans teologi levede videre med hans discipel, den lærde Inigo Skimmer. I 1141 lykkedes det Inigo at overbevise det monopatiske konvent, at indføre Brasidas breve i den hellige bog; Librum. Dermed blev Brasidanismen den officielle fortolkning af den hellige skrift.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:17:52

Efterhånden som bølgerne lagde sig i Arbugten, begyndte flere stater et kapløb om at annektere de nyopståede øer. Det skabte mindre sammenstød og stridigheder, men ikke egentlig krig, og på den måde fik stater som Kurien og Triptagon adgang til inderhavets rigdomme.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:18:54

Lokomotivet blev opfundet på grund af Gilbert Glammers muskelmotor og i 1158 anlagde selskabet Habnot & Zinger Den transvalleriske jernbane; fra bystaten Asit Dur til Anrar, Kuriens hovedstad. Det første tog forlod Asit Dur hovedbanegård i 1158 og succesen blev så overvældende at der de følgende hundrede år blev anlagt jernbaner over det meste af Valhel.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:20:09

En af moderne tids størte opfindelser opstod, da Doktor Lei fra Tronmark samlede urtekunsten, alkymien og nekroalkymien i en og samme kundskab; bioalkymien. Han videreudviklede Gilbert Glammers muskelmotor og opfandt karnum, der gjorde det muligt at lave muskelmotorer i alle former. Blandt de populære former var menneskeformen, der kunne mine og arbejde i stenbrud, men Doktor Lei udviklede også flere modeller af karnumsoldaten. Det var samme år, fjernskriveren blev opfundet i Noxius; en skrivemaskine med teleskriptum.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:20:21

Ulykken ramte for alvor i 1158, da tre lyskugler uden varsel styrtede ned fra himlen og ramte hovedstæderne Anrar og Vaihain. Den tredie var rettet mod Storregias hovedstad Treklinge, men skæben ville at den ramte forbi og landede i Havkarmen. Aldrig før havde man set fænomener som disse, der med et blændende hvidt lys overdøvede alle lyde og knuste alt i dens radius. Dødens stjerneskud, som de blev kaldt, dræbte hele den noxmanniske kongefamilie samt den Kuriske kejserfamilie. Begge riger stod uden arving og det skabte både økonomiske og politiske kriser i hele Valhel. I Kurien overtog de store selskaber magten og brugte kejserstaten til at kæmpe mod hinandens monopoler. I Noxius tog Monomonark Nunitas regeringsmagten over landet, som kongeloven foreskrev, indtil den rette regent atter sad på tronen. De områder, der blev påvirket af bomberne måtte lukkes af, da folk blev syge og med tiden voksede selvlysende blomster op ved små grønt-glødende søer.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:20:43

Den verdensfred Tørkhøj-delegationen sikrede, førte i 1167 til et allieret angreb mod onokilernes Zahar Bul. Et nådeløst slag, hvor kun få af de allieredes enheder kunne skade fjenden. Storregia mistede en million unge mænd på slagmarken og de øvrige allieredes hære blev decimeret. Midt under slaget kom elvarin fra Belerion og støttede onokilerne med hidtil usete lyskanoner. Da alliancen endelig vandt slaget, opdagede man, at lyset i elvarins kanoner var helt magen til de stjerneskud, der i 1158 havde knust regentfamilierne i Noxis og Kuren. Der var syv lyskanoner tilbage og de blev fordelt mellem de sejrende parter. Storregia fik 3, Noxius fik 2 mens Triptagon og Algundur fik 1 hver. Senere undersøgelser af lyskernerne, kaldet gilgatomerne, som drev kanonerne afslørede, at de bruges til at skabe energi. Derfor desarmederede de fleste stater deres lyskanoner, for at bruge gilgatomkernerne til mere produktive formål.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:20:56

Det enorme tab af unge mænd blev en katastrofe for Storregia, der netop stod til at skulle opbygge sit rige efter den ødelæggende krig. Af mangel på arbejdskraft kom kvinderne på arbejdsmarkedet, men det var stadig ikke nok. Derfor indgik Storregia en aftale med Dr. Robert om at opføre 101 karnumfabrikker i landet, som skulle producere den manglende arbejdskraft i form af karnum. Det blev til grundlæggelsen af Karnum Industri og med den nye arbejdskraft blev Storregia en industriel mastodont.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:21:08

Mod al forventning, præsenterede Monomonark Nunitas i 1169 en blodægte arving af Noxius kongemagt. Det var prinsesse Bennedikte, der kort før kongehusets tilintetgørelse i 1158 blev sendt på dannelsesskole i Rumanoth. Hun blev holdt hemmelig, indtil hun var fyldt sit 21 år og ført hjem til Noxius for at tage regerinsmagten. Nunitas gik af som Monomonark, frasagde sig tronemagten og gav den til Bennedikte. Det skabte stor vrede i adlen, da kongeloven ikke tillod en kvindelig regent. Særligt de republikanske interesser udnyttede situationen og samme år udbrød der borgerkrig i Noxius. Den nye monomonark blev Inigo Skimmer, netop da riget stod overfor den største krise i den noxmanniske historie.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:21:21

Dronning Bennedikte kunne ikke vinde regeringsmagten uden at have den stærke adel med sig. Derfor udpegede hun en kongsdommer, der skulle opsøge adelsfamilierne og kræve deres alliance eller erklære dem som fjende af kongeriget. Det blev den nyuddannede bøddel, Severian DuValle, der fik kongens segl, men det lykkedes ikke at samle adlen, før den havde belejret dronningens styrker og hun selv blev snigmyrdet af sine egne. Kongsdommeren ønskede ikke at være konge, men så det som sin pligt at samle kongeriget med eller uden dronning og undertvang sig provins efter provins med den kognelige hær. Den monopatiske kirke havde i mellemtiden indgået en aftale med den republikanske magt i Vaihan og sikrede herefter byen mod angreb mod en klækkelig månedlig betaling fra bystyret. På den måde blev Vaihain en selvstændig republik, da Bøddelkongen ikke kunne bekrige den hellige monopatiske kirke. Noxius og kongehuset overlevede med bøddelkongen som regent, men tabet af den legendariske hovedstad stod tilbage som et åbent sår.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:21:34

Den politiske situation i Rumanoth var presset på grund af den industrielle udvikling i Valhel. Sultan Abilai Turkseven var tvunget til at vise sin magt, for at afskrække de lokale magteliter. Efterretningstjenesten Al'Href havde fremlagt situationen i Valhel, den store uvilje og angst for Storregia og sultanen udnyttede det. Til stor rædsel for Valhels stater, marcherede den rumankanske hær til Noxius grænser i 1171 og krævede passage til Storregia. Bøddelkongen indgik en aftale og lod sultanen passere mod betaling for træn og vejskat. Sådan begyndte krigen mellem Storregia og Rumanoth, men det var ikke en almindelige krig. Dr. Robert havde tilbudt begge parter at producere soldater til krigen og det var derfor en krig, der de første fire år blev udkæmpet af karnumsoldater.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:21:45

Rolgornia var et land med et høvdingehierarki, der i århundrede havde forhindret en udvikling på linie med deres naboer. I 1171 udbrød borgerkrig og høvdingehierarkiet blev knust. Folket tog magten og krævede den unge Valdemar Ravnsborg som konge. Han valgte at lade sig krone samme dag som han skulle giftes med den unge noxmanniske frøken Kakkelville. Men netop som vielsesritualet var gennemført, blev han snigmyrdet med et enkelt skud. Morderen blev fundet og man afslørede et netværk af republikanske terrorister. Dronning Ravnsborg trådte i karakter, afskaffede kongedommet og indførte kammeratstaten, folkets stat. Hun selv blev leder med titlen som Storkammerat, men folket kaldte hende Moder Rolgornia. Alt skulle ejes af staten og staten var folket. Udviklingen skræmte mange lande, særligt Kurien og Asit Dur, der boykottede enhver handel og Kapitalen nægtede at anerkende landets valuta.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:21:56

Landet syd for Havkarmen var frugtbart og havde siden Syndfloden ligget ubeboet hen. I 1155 blev det et trækplaster for nybyggere og titusinder af borgere forlod deres gamle lande og søgte lykken i Nynumnur, som det nye land blev kaldt. Mange stridigheder opstod mellem nybyggerne og særligt spørgsmålet om en samlet stat kunne få blodet i kog. I 1172 stod et firkløver bestående af smeden Kalten, Fader Drechsler, købmand Ramling og frøken Blanka, i spidsen for kampen om en samlet stat. Striden udviklede sig til en borgerkrig mellem republikanerne og liberaterne, der ønskede bystater. Det blev en beskidt krig, men da republikanerne vandt, gennemførte de en omfattende benådning af de liberale modstandskæmpere og vedtog Valhels mest frie forfatning. Som den første stat indførte de religonsfrihed og gratis folkeskole. I 1180 blev den gamle bystat Freiborg optaget som en provins i den Nynumnurske stat.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:22:42

Krigen mellem Storregia og Rumanoth rasede og mere end en million karnumsoldater blev fremstillet og gik til grunde under slagenes rasen. Men det var en håbløs kamp, karnumsoldaterne kunne dræbe og ødelægge men ikke indtage land eller føre krig. I 1175 opgav begge parter at bruge karnumsoldater som hovedstyrke og sendte deres rigtige hær ind i krigen. Det blev en blodig krig, der kostede hundredetusinder livet, før Rumanoth vandt og henrettede Rigskansler Hede. Sultan Turkseven satte Samindar Attaman til at lede den nye provins og Valhel så rædselslagen til mens Rumanoth etablerede sit nye rige i 1176.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:22:59

Rumanoths erobring af Storregia tvang Valhels stater tættere sammen og i 1180 udviklede Diplomaternes Hus sig til en international politisk organisation med retten til at lave fælles lov på visse områder. Den først og vigtigste lov var Berg-traktaten, der krævede medlemslandenes militære alliance, hvis Rumanoth skulle angribe et af dem. Senere kom Stål- og våbenaftalen, der sikrede medlemslandene våben og materiale til deres militær. Langsomt og sikkert blev DIO et mere tæt politisk samarbejde og ud på efteråret vandt kirkerne en sejr, da Kættekonventionen blev vedtaget. Den forbød enhver form for hekseri, samarbejde med dæmoner og anden kætteri. Kætterkonventionen forpligtede magikere at registrere sig ved den lokale statsmagt og det blev forbudt ved lov at bruge magii.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:23:14

Så snart den nye samindar Attaman kom til Storregia i 1176, påbegyndte han i al hemmelighed og uden sultanens viden, at tømme landet for resurser og værdier. Salte, stål, mineraler, kulturskatte og penge blev fragtet ud af landet, og til det behøvede han karnumarbejdere. Han forærede hver fabrik en gilgatomkerne, der forøgede produktionen til det firdobbelte, men i 1181 førte overproduktionen på KarnumIndustri 71 til en nedsmeltning, der dræbte tusinder og bestrålede jorden så intet længere kunne gro. Få dage efter nedsmeltede den næste karnumfabrik og inden for tre måneder nedsmeltede 57 af de 101 KarnumIndustrier. Samindar Attaman forsvandt før ulykken ramte ham selv og sultanen måtte skamfuldt undskylde sin samindars handlinger og give landet tilbage til borgerne i Storregia. Men på det tidspunkt havde de områder, som ikke blev ramt af bestrålingen, Wittgenval og det nuværende Regia, erklæret sig som selvstændige stater og det gamle Arkad lå ødelagt hen, et bestrålet og ufrugtbart land, hvor groteske bioalkymiske væsner hærgede; Hazarden.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:24:03

Siden oprettelsen af DIO i 1180, havde jættekongen af Troldehavet vist sin interesse for projektet. Mange jætter handlede med menneskene og det var efterhånden blevet en væsentlig del af jættekongens indtægter. Ikke alle stater så positivt på jætternes tilstedeværelse, men i 1190 fik de tilladelse til at deltage som observatører. I 1202 var manglen på jern og stål så truende, at det tvang mange stater at handle med jætterne, der tilgengæld for lukrative handelsaftaler blev optaget som fuldgyldigt medlem af DIO.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:25:42

I 1196 resulterede et samarbejde mellem Kuria Universitas og Kalmar Universitetet i en historisk ekspedition. Ledet af professor Gabriella Von Hessel drog et hold af forskere, soldater og håndværkere gennem Fingolin, for at nå kontinentets vestelige kyst, som man kun kendte fra Perills beretninger. Kun fire medlemmer af ekspeditionen vendte hjem i 1204, de ankom med skib ad samme rute, som Perill i sin tid. Med sig bragte de helt nye salte, nye metoder til fremstilling af medicin, ny teknologi herunder den endnu meget vanskelige manateknologi samt en helt ny opfattelse af himmellegemerne og verdensrummet.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:25:56

Lige siden tribunen Droan af Forgwaidh satte sig på Hævn (dødens trone) i år 2, havde han forgæves lokket og truet enhver han kunne, for at undslippe sin skæbne. I 1208 døde samtlige ansatte i monsterjægerfirmaet Venator og Droan tilbød dem livet igen, hvis de ville indgå den pagt, at den første af dem som døde, skulle overtage hans trone. De indgik pagten og Droan var ikke sen til at hjælpe dem på vej til dødsriget, ved at sende sine dødridder efter dem. Den første som faldt, var den monopatiske frikirkepræst Pierre Kadin, der som pagten foreskrev måtte overtage dødens trone og tribunen Droan kom endelig fri. I hast sagte Droan tilbage til Forgwaidh for at fortsætte sine ukendte planer.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:26:10

Da Ramondil Røde i 988 faldt til Nabats trone og flygtede, rejste han i al hemmelighed til Forgwaidh, hvor han brugte århundrede på at forberede en ny krig mod Valhel. Han allierede sig med onokilerne og i 1200 iværksatte han en storstilet operation, hvor hundrede onokiler besatte hundrede mennesker, der stod tæt på magten i Valhels stater. Med snilde og snuhed nedbrød Ramondil langsomt staterne indefra med korruption og splid. Da Droan vendte hjem til Forgwaidh i 1208 måtte Ramondil vige lederpladsen for ham og fungere som rådgiver. Droan var onokil og uden ånd, men efter tusind år som dødens dæmon var han forandret på alle måder. Han besad en indgående viden om mennesket og dets hang til guder og det var det han ville være; menneskenes Gud. Han overtog Ramondils planer og ændrede dem til sit nye formål, et projekt han kaldte; Den Nye Orden. Droans tilbagekomst gik først op for Valhel i 1210, da han skabte en ny Naugrund over matrespiret Forgwaidh. På få måneder spredte den sig over Kurien, Arkenval, Ottarien samt den vestlige del af Rolgornia. I 1212 var de fleste af Valhels stater splittet indefra, oprør og terror hærgede i byerne mens sorteskyen halverede afgrøderne og sulten atter spredte sig i Valhel.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:26:28

Da man for syttende gang afslørede en dæmon i menneskeskikkelse, højt oppe i Asit Durs magtfulde forretningsliv, besluttede Handelsfyrsten at oprette et særligt dæmonargentur, som skulle søge, jage og afsløre dæmoner. Det blev i første omgang en del af politiet og de blev installeret på den gamle bøddelskole Justis Mortis på Lovklippen i Asit Dur. Det satte ikke bare gang i en uendelig række af dæmonafsløringer, men ADA (Anti-Dæmon-Argenturet) kunne allerede i 1212 kortlægge en verdensomspændende og velorganiseret dæmonflugt fra åndeverdenen til naturens verden. Det blev afsløret, at flugten havde stået på i årtier, at åndeverdenen langsomt skumpede og mange ånder og dæmoner søgte til naturens verden, hvor der var massere af plads. Man kaldte det Dæmoniseringen og det skræmte Valhels borgere, da de forstod, at der måske levede dæmoner blandt dem i menneskelig skikkelse. DIO tog problemet så alvorligt, at de besluttede at lave et internationalt dæmonargentur og satte den erfarne Martinus Van Hochfeld til at lede det. Desværre blev projektet skrinlagt i sidste øjeblik og Martinus vendte skuffet hjem til Asit Dur. Her købte han Justis Mortis og drev sin egen skole for dæmonjægere; Jusikarerne. Skolen blev meget populære i Valhels stater og der dukkede lignende skoler op mange steder.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:26:41

Den unge adelsmand Bastian LaJulie rejste i 1210 fra sit hjem i Algundur til Hazarden i forsøget på atter at samle Arkad under LaJuliefamiliens kongedømme. Men Hazarden var allerede opdelt mellem forskellige røverhøvdinge, der med hård hånd styrede saltsamlerne og livet i de tørstige byer. Bastian måtte grueligt meget igennem og mange krige blev udkæmpet, før han kunne udnævne sig selv til Konge af Arkad. Men Det var ikke meget af et kongedømme, så længe landet var ødelagt af bestrålingen, men på sine rejser havde han hørt om doktor Mariannes, der måske havde fremstillet en løsning i 1183. Hun var professor fra Stezia, men blev i Hazarden for at hjælpe de nødstedte. Hun opfandt en slags bombe, Gaia, der kunne rense store dele af landet, så jorden atter kunne give næring. Med hjælp fra nære venner lykkedes det Bastain LaJulie at finde Gaia og aktivere den. Dermed kunne Arkad blomstre, selvom dens befolkning ikke var større end titusinde og Hazarden stadig lurede i udkantområderne.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:26:53

Med udgangspunkt i Fingolinekspeditionens optegnelser om solsystemet og månens bane om Ur, påbegyndte seks store universiteter med økonomisk hjælp fra Krigsministeriet i Noxius, at udvikle et fartøj, er kunne føre mennesket til månen. Det var et kundskabeligt mileskridt, der lagde Noxius forrest i det teknologiske kampløb. Både Triptagon og Rumanoth arbejdede på tilsvarende projekter, men måtte afbryde dem grundet interne nationale problemer. Derfor blev Noxius den første stat til at sende et bemandet fartøj til månen. Kosmonauterne Gerhard Rådne, Luc Gaston, X og X landede på månen efter tre døgn, tre timer og halvtres minutters himmelfart og landede tilbage på Ur otte døgn, tre timer og atten minutter efter raketten blev opsendt. Det var en bedrift uden sammeligning, men hele affæren endte i en strid mellem universiteterne og militæret, der overtog måne-projektet for at udvikle nye ødelæggende våben.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:27:04

I 1213 var den politiske situation i Noxius så skrøbelig, at Krigsministeren kunne presse kongen til at abdisere. Kongen stod svagt, da han som søn af Bøddelkongen ikke var af kongelig blod og den republikanske ideologi havde vundet indpas blandt regeringens ministre. Konflikten endte i en borgerkrig, der også involverede Vaihain og da det stod allerværst til, blev landet angrebet af troldehorder fra nord. Det gamle kongerige stod til at falde til republikken, da den monopatiske kirke i vinteren 1213 præsenterede borgerne for en arving til den noxmanniske trone. Der skulle snart vise sig at være flere arvinger, men det blev Rikard Nox af øen Nox, der ved nederlaget i Chatol Nor viste sin vilje til opofrelse for kongerigets borgere, som folket satte sin lid til. Han truede den handlingslammede adel, han dræbte de politiske forræddere, han bistod den kommende Monomonark Luc i at rense Absolatet for onokiler og afslørede Droans rolle i hele kongerigets spild. Som det første henrettede kong Rikard fjendens lakajer men benådede de medløbere, der erkendte deres skyld. Han gjorde atter Vaihain til hovedstad i Noxius, iværksatte sytematisk nedkæmpelse af troldene, som hærgede mellem byerne og påbegyndte befrielsen af Chatol Nor.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:27:17

Med Droans tilbagekomst og den sorte sky, som halverer Valhels madproduktion, er staterne presset til det yderste. Trolde og andre uhyrligheder angriber vilkårligt over alt mens hungersnød truer og staterne kæmper for at holde sig på benene efter de interne stridigheder det lykkedes Droan at iværksætte. Men det er ikke noget han holder hemmeligt. En kraftig propaganda om Den nye orden har spredt sig i Valhel, om guden Droan, der er vendt tilbage til livet for at redde mennesket fra dets egen undergang i korruption og grådighed. Skyen er kun et af Guds midler til at straffe de skyldige, men de som omvender sig til Droan vil overleve mørket og få en plads i den nye verden, der vil komme efter. Ikke få mennesker bliver lokket af denne tanke og da Droan tilmed sikrer mad til de omvendte byer, forstærkes inticimentet yderligere. I dag er Den nye orden på alles læber.
Rettet af: Jacob Jarlskov
Opdateret: 2017-01-04 15:27:28